Vuggestuen har eget produktionskøkken og en kostansvarlig medarbejder som hver dag tilbereder grøn, sund, varieret og primært økologisk kost fra bunden.
Køkkenet er placeret i huset så børnene kan se, høre og dufte når der tilberedes mad. I Frederiksgaarden er der en forældrebetalt frokostordning, som der stemmes om hvert andet år i Århus kommune.
Derudover er der en obligatorisk egenbetaling for eftermiddagsmaden på 110 kr. pr. mdr. pr. barn.
I løbet af en dag tilbydes barnet følgende måltider:
Morgenmad mellem 6.30 og 7.30. Havregrød, mælk, brød.
Formiddagsmad kl. 9.00 i forbindelse med samling på stuen. Brød, frugt/grønt.
Frokost kl. 10.30 som varierer mellem grød, suppe, vegetar-, fiske- og kødretter.
Eftermiddagsmad kl. 14.00 som mest består af frugt, brød og pålæg.
Børn under 1 år som endnu ikke spiser fast føde, får tilbudt modermælkserstatning ved behov.
Herunder er et eksempel på en madplan, som hver uge er tilgængelig på Aula.
Mandag: Grød m. risflager & stegt banan med hindbærdrys.
Tirsdag: Falafel m. couscous, feta og rød peber.
Onsdag: Vegetarisk brændende kærlighed.
Torsdag: Krydret linsegryde m. bulgur.
Fredag: Kartoffelsuppe m. hjemmebagt brød.