Den styrkede pædagogiske læreplan

Vuggestuen Frederiksgården

1.Børnesyn – fælles pædagogisk grundlag

”Det at være barn har en værdi i sig selv, og i børnelivet skal der være plads, tid og ro til at være barn.          Udgangspunktet er, at alle børn trives og udvikler sig, når de har passende udfordringer, ser mening og oplever anerkendelse og social samhørighed i forpligtende, rummelige og givende fællesskaber”.

Vi ser at de trygge rammer, hvor børnene møder kendte voksne hele dagen, understøtter en pædagogisk praksis, hvor samværet med barnet er præget af et stort kendskab til den enkelte samt glæde, engagement og entusiasme i relationerne.

Vores struktur er lagt med udgangspunkt i at børn er både ens og forskellige. Alle har brug for en struktur der både tilbyder rummelighed, plads til udfoldelse, ro til fordybelse og tryghed. Men alle børn har også helt sin egen personlighed, og strukturen tilrettelægges og justeres, så der er fokus på at vi ser hvert enkelt barn. Vi ser hvad der skal til for at de trives, for at de udvikler sig og – ikke mindst – at de har en sjov, tryg og lærerig hverdag, hvor alle føler sig som en del af fællesskabet.

Et eksempel:

En efterårsdag var vi på tur i skoven, som vi har lige uden for døren. Der er en bakke, som børnene plejer at løbe ned ad og efterfølgende kæmpe sig opad. Denne dag fik børnene øje på en træstub, som var begyndt at gå i forrådnelse, så der var masser af bænkebidere og andre biller. Nogle af børnene blev optagede af billerne i træstammen, og vi talte om, hvorfor billerne bor der, hvad de spiser og meget andet. Samtidig blev nogle af børnene optaget af, at der i nærheden var en gravko i gang med at grave. Alle børn kom hjem med nye oplevelser, som både giver læring, omverdensforståelse og en fortælling som de gerne vil dele, når de kommer hjem, og som derfor er med til at udvikle sproget. Og alle kom hjem med en oplevelse af at have et fælles sprog om turen, tilhøre en gruppe og følelsen af social samhørighed.

2. Dannelse og børneperspektiv – fælles pædagogisk grundlag

”Børn skal føle sig set og forstået og opleve at have en demokratisk stemme. Børn skal være aktive medskabere af deres egen læring og udvikling inden for rammer, som de voksne har ansvaret for. Der skal lyttes til børnenes oplevelse af, hvordan det er at være i dagtilbud. Hvordan er deres oplevelse af, om de mestrer, kan finde mening og hører til? Børns oplevelse af indflydelse er en tidlig del af deres dannelsesproces og af udviklingen af demokratisk forståelse”.

Medbestemmelse og mestring gror og udvikler sig i et miljø, hvor der er fokus på det børnene, er optagede af. Ligeledes skal der være et miljø og en rummelighed, hvor børn kan være deltagende på forskellig måde og på deres egne præmisser alt efter alder og personlighed. Et barn på 2,5 år kan fordybe sig længere ved f.eks.. en samling end et barn på 1. år.

I Vuggestuen Frederiksgården er vores fokus at skabe rammer, som for eksempel de daglige samlinger, der med sin kendte, trygge struktur giver det enkelte barn mulighed for at være en del af et fællesskab.

Samtidig er samlingerne et forum, hvor den enkelte får mulighed for at være den, der vælger den næste sang og dermed bliver set som et aktivt og selvstændigt individ.

Valgmuligheder er med til at styrke børnenes fornemmelse af medbestemmelse, og øver barnet i at mærke efter hvilke interesser, grænser og perspektiver det har i netop den aktivitet der er i gang.                                    Barnets personlighed og integritet bliver derved tydelig for såvel fællesskabet og barnet selv.

Et eksempel:

Der er samling og det er Peters tur til at vælge en sang. Peter vælger sangen med toget. Sangen om toget udvikler sig til en snak om, hvem der set et tog, prøvet at køre i tog, hvilken farve et tog har, hvilken lyd toget siger, hvem der styrer toget osv.

At Peter netop valgte den sang om toget gav inspiration og mulighed for at bygge videre. At både Peter og de andre børn byder ind med hver deres input og derved får øvet sig i at mestre samværet, at give plads til hinanden, at lytte til hinanden, vente på tur og at opleve hvordan alle får mulighed for at deltage og være medbestemmende, understøtter udviklingen af demokratisk dannelse og får både mestrings- og fællesskabsfølelsen til at vokse.

I Vuggestuen Frederiksgården er medbestemmelse og den enkeltes demokratiske stemme en helt naturlig del af den daglige struktur og i samværet mellem børn og voksne. Det er en omgangsform som vi voksne hele tiden er bevidste om, at vi skal skabe rammerne for og understøtte i kontakten med både det enkelte barn såvel som hele børnegruppen. 

3. Leg og børnefællesskaber – fælles pædagogisk grundlag

”Fællesskaber udgøres af dem vi er, og det vi laver sammen. Alle børn i dagtilbud skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn.

Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling, og legen har en værdi i sig selv. Leg betyder både børns spontane leg på deres helt egne præmisser, og den leg, der igangsættes, rammesættes og eventuelt understøttes af de voksne omkring børnene.

Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Dagtilbuddets hverdag skal skabe rum til at børn kan indgå i både kendte og nye relationer på tværs af alder, køn og kultur. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe balancen mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet”

En dag i Vuggestuen Frederiksgården giver de 30 børn mulighed for både at deltage i mange forskellige fællesskaber og samtidig fordybe sig i noget helt for sig selv.

For barnets sociale udvikling er det vigtigt både at få de gode oplevelser sammen med andre og at have tid til at fordøje de sociale og sansemæssige indtryk, som samværet med andre giver.

Det er den balance vi arbejder meget bevidst for at hvert barn oplever i Vuggestuen Frederiksgården.

Et eksempel:

Anne på halvandet år er lige vågnet fra sin middagslur. Karl er også lige vågnet. Efter at være blevet skiftet har Anne og Karl lejlighed til at lege lidt i dukkekøkkenet, inden der er eftermiddagsmad. Ved bordet sidder allerede Peter, Amina, Karla og Mads. De spiser frugt og hjemmebagte boller, medens der stille snakkes om hvem der egentlig sover endnu, om alle har sovet godt og at nu ringer kirkeklokken.                                      Rolig småsnak i den lille gruppe med tid til at vågne, og hvor alle er med på hver deres måde, med hvert deres bidrag. Det er hyggeligt, det er med til at give en fornemmelse af samhørighed omkring bordet og børnene oplever at kunne bidrage til fællesskabsfølelsen.

Nu skal flyverdragten på, og da Anne kommer udenfor, går hun hen til legehuset, hvor hun i går øvede sig i at lave sandkager. I lang tid står Anne i egne tanker og øver sig i at lave sandkager, og så kommer Karl og vil gerne være med. De leger begge med sand i legehuset indtil Annes far kommer og henter hende. 

4. Det pædagogiske læringsmiljø hele dagen – fælles pædagogisk grundlag

”Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og indeholder mange af de andre aspekter beskrevet i skabelonen.

Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal være til stede hele dagen fra modtagelsen om morgenen til de sene eftermiddagstimer. Det pædagogiske læringsmiljø skal blandt andet give barnet mulighed for at eksperimentere og bruge fantasien, lege forskellige og udviklende lege og bruge både emotionelle, sociale og kognitive kompetencer.

I arbejdet med børn i dagtilbud er fokus på at skabe pædagogiske læringsmiljøer, der ud fra et helhedssyn understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. Det kræver viden, der med afsæt i faglig refleksion med kollegaer og ledelse, skal bruges til at udvikle stærkere pædagogiske læringsmiljøer for børnene og stærkere læringsfællesskaber for de professionelle”

Med leg som omdrejningspunkt arbejder vi bevidst med at tilbyde børnene variation. Variation i de fysiske rammer, hvor der både inde og ude er forskellige rum og områder at gå på opdagelse i. Variation i de lege og aktiviteter vi initierer dagen igennem og variation i de materialer vi tilbyder. Dette for at pirre barnets nysgerrighed og sanser samt udvide dets begrebsverden. Vi gør en dyd ud af både at præsentere det kendte og trygge samtidig med at vi også udfordrer børnene med nye sange, materialer og lege, for derigennem at give børnene adgang til forskelligartede oplevelser og indtryk der kan manifestere sig som læring over tid.

For at læring kan finde sted, må den voksnes tilgang være at have blik for det enkelte barn, at have engagement for det enkelte barn og at de voksne evner at opfange og respondere barnet på en måde der vækker genklang i barnet og dermed initierer interaktionen.

Børn lærer hele tiden. De lærer hele dagen, i alle situationer. Derfor er det afgørende, at vi vil noget med alle situationer, både hverdagens rutiner, planlagte aktiviteter og systematiske længerevarende forløb. Ved etablering af pædagogiske læringsmiljøer er det en forudsætning, at vi løbende har blik for, hvordan praksis kan rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Vi tilpasser og justerer det pædagogiske læringsmiljø til den aktuelle børnegruppe med fokus på børnegruppens behov, interesser og præmisser for deltagelse i fællesskabet.

Med fokus på at skabe understøttende og inspirerende pædagogiske læringsmiljøer i løbet af hele dagen giver vi børnene mulighed for et lærende, udviklende og trygt børnemiljø.

Vi værner om en-til-en-kontakten ved bleskift på puslebordet med det lille barn, hvor vi har øjenkontakt, taler med barnet og kontinuerligt sætter ord på vores handlinger. Her får barnet stimuleret sin følelsesmæssige tilknytning og sproglige udvikling.

Med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, stiller vi aldersvarende krav og støtter barnet i selvhjulpenhed ved at klare af- og påklædningen i garderoben og på badeværelset.

Vi stimulerer og støtter barnets sproglige udvikling i al samvær, bla. ved frokosten, hvor børnene er inddelt i mindre faste spisegrupper og hvor vi er bevidste om at stille åbne spørgsmål og indgå i længere dialoger med børnene.

Ved samling lærer vi bla. barnet at deltage i et fællesskab, lære tur-tagning, tage hensyn til andre, have medbestemmelse og dermed understøtte barnets alsidige personlige og sociale udvikling.

6. Læring - fælles pædagogisk grundlag og de seks læreplanstemaer:

”Børn lærer ved at udforske deres omverden med krop og sanser, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer og ved at undres og stille spørgsmål. Børn lærer også ved at eksperimentere, prøve sig frem, fejle, gøre opdagelser og finde innovative løsninger. Børn lærer gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner med de andre børn og voksne i dagtilbuddet. Motivation og passende udfordringer har betydning for at lære og udvikle sig – både som individ og som del af et fællesskab. Børn har brug for voksne, der sætter rammer, guider og vil noget med dem, men de har også brug for plads til at være sig selv og til at gøre deres egne erfaringer.

Læreplanstemaerne er tilsammen udtryk for et bredt læringssyn, og det er afgørende, at de tænkes i en sammenhæng i dagtilbuddets arbejde”.

For at nå omkring alle seks temaer arbejder vi med en struktur, et børnesyn og en pædagogisk bevidsthed som gør, at temaerne bliver naturlig inddraget og implementeret i hverdags-praksis.

I forpligtelsen med at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse, inkluderes de seks temaer i alt hvad vi gør, som midler for at nå målet.

For at det lille barn kan lære at begribe sig selv og sin omverden, skal det støttes, guides, inspireres og præsenteres for rigtig mange forskellige elementer under de 6 temaer. Elementer som et lille barn i kraft af sin personlighed og grundlæggende drivkraft vil være nysgerrig efter at få kendskab til og viden om.

Vores opgave er gennem hele dagen at støtte og udvide barnets initiativer, og skabe et alsidigt og inspirerende læringsmiljø, hvor barnet kan øve mestring og erfaringsdannelse indenfor de 6 temaer.

Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag … hver dag har sit eget overordnede tema i vuggestuen Frederiksgården. Det kan for eksempel være natur – motorik – musik – kreativ udfoldelse – ture i området. Det kan også for eksempel være en temauge om ”vand”, hvor de seks temaer inddrages med ”vand” som omdrejningspunktet.

Samtidig er der mange aktiviteter og samværssituationer hver eneste dag, hvor der overordnet indgår flere forskellige læreplanstemaer.

Et eksempel:

En tur på Højbjerg bibliotek med Emma, Karl og Amira. Karl og Amira sidder i klapvogn, Emma går selv. På vej til biblioteket snakker vi om, hvad et bibliotek egentlig er, og hvad vi skal lave der. Det giver både en læring af og sætter ord på, hvad ”bibliotek” er, og en social fællesskabsfølelse af at være sammen i en gruppe.

Hov, snoren på en flagstang har revet sig løs – ”det ligner en lang hale” siger Emma og peger. ”Ja, og den bevæger sig fordi det blæser” siger en pædagog. ”Blæser den væk?” spørger Karl. ”Nej den sidder fast oppe ved den røde knop, kan I se den?” spørger pædagogen de 3 børn, som alle har fælles fokus på flagstangen.

På biblioteket skal flyverdragter af og på. Vi hjælper hinanden. Her øver børnene motorik, sprog og samarbejde.  Der bliver leget og læst bøger. Her trænes fælles opmærksomhed og man får en kulturel oplevelse.

Det overordnede tema den dag var læreplanstemaerne sprog og kultur. Samtidig kom stort set alle læreplanstemaer i spil. Børnene er blevet stimuleret fysisk, kognitivt, emotionelt og socialt.

Læreplanstemaerne er således en integreret del af hverdagen – hele dagen og hele tiden en bevidst faglig tilgang i interaktionen med børnene. 

Der følges op på børnenes udbytte af vores arbejde med læreplanstemaerne ved at både forældre og personale udfylder materialet ”Hjernen og hjertet”, og efterfølgende koordinerer og drøfter barnets udviklingsstatus ved en samtale.

De seks læreplanstemaer:

Alsidig personlig udvikling

De to overordnede mål for læreplanstemaet alsidig personlig udvikling er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod, og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

(Bek 968 af 28/6 2018 § 3)

I praksis betyder det i vuggestuen Frederiksgården, at vi arbejder i en ressourcekultur, hvor vi har fokus på det gode, børnene og vi selv gør og opfordrer dem til at gøre mere af dette. Alle børn bliver hver dag set på med kærlige øjne, som anerkender det de er og kan. Herigennem skaber vi fundamentet for, at de trygt kan udforske, fejle og genafprøve nye måder. Hos os er fejl ikke noget, der skal fikses men i stedet muligheden for at lære nyt og udforske reaktioner på egen adfærd og handlinger. Vi sætter rammer med små grupper af børn, hvor udforskningen kan foregå med støtte fra kendte voksne, som hjælper tilpas til at børnene sikkert og trygt kan gøre deres egne erfaringer. Vi har aldersintegrerede stuer, så de store øver sig i at vise hensyn til yngre børn og de små har nogle ældre børn at spejle sig i og lære kulturen fra.

I dagligdagen sætter personalet ord på børnenes ligheder og forskelligheder og hjælper dem til at se hinandens ressourcer. Ligeledes planlægger vi, at børnene flere gange om dagen sættes i faste voksenstyrede rammer, som fx samling, spisning, aktiviteter, hvor de deltager på deres egen måde, men også øver sig i at fastholde koncentration, følge gruppen og udforske og løse forskellige udfordringer, som de ikke selv vælger. Herigennem træner vi gåpåmod og vedholdenhed, også når tingene driller. Dette foregår i en atmosfære af tryghed og omsorg, hvor hjælpen aldrig er ret langt fra barnet. Vi sørger for, at udfordringer og ressourcer er i balance, så børnene udvikler sig samtidig med at de føler sig trygge i processen.      

 Social Udvikling

De to overordnede mål for dette læreplanstema er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses, som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

(Bek nr. 968 af 28/6 2018 § 5)

I vuggestuen Frederiksgården betyder det i praksis, at vi tilrettelægger hverdagen, så børnene skiftevis indgår i forskellige små lege- og aktivitetsgrupper og det større fællesskab på stuen. Vi bruger børnenes egne initiativer til relationer med bestemte børn og vores pædagogiske refleksioner over gode relationer for alle børn til at danne grupperne. Alle børn skal have gode relationer, og findes de ikke på stuen søger vi at skabe dem eller se efter potentielle gode legerelationer på tværs af stuerne. Både i de små og i den lidt større gruppe støtter vi børnene i at kunne håndtere uenigheder og bakke op om fælles beslutninger og mål ved at lyse på andre børns perspektiver og ressourcer ind i forskellige kontekster. Vi forsøger at være mægler frem for dommer i børnenes konflikter. Dette for at styrke børnenes evne til at vise hensyn og kunne indgå kompromiser. Gennem hele dagen får alle børn mulighed for at tage valg og have medbestemmelse alt efter alder, og hvor det er muligt. Det helt lille barn kan fx ofte selv søge til den voksne, det finder mest tryghed hos eller selv vælge en sang fra vores sangkuffert til samling, mens lidt større børn kan vælge om de vil på toilettet ved bleskift, eller om de vil have lim eller saks i en krea-aktivitet. For at skabe tryghed for børnene, er det de voksne, der sætter de store rammer, som fx om vi skal være ude eller inde, hvor en tur går hen, eller hvilke materialer eller legetøj, der er til rådighed i en given aktivitet.

Kommunikation og Sprog

De to overordnede mål for læreplanstemaet kommunikation og sprog er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

(BEK nr. 968 af 28/6 2018 § 7)

I vuggestuen Frederiksgården betyder det i praksis, at vi i gennem hele dagen og i alle aktiviteter, planlagte, spontane og rutinesituationer som fx måltider, garderobe-, og puslesituationer, arbejder med at have meningsfulde dialoger med alle børn på deres eget sproglige niveau. For de helt små børn handler det meget om gestik, spejling af barnets initiativer, at sætte ord på handlinger og ved hjælp af pædagogiske refleksioner at skabe rammer for at børnene tager initiativ til samtale og bliver mødt, når de tager initiativ. Ved de større børn, som har verbalsprog griber vi børnenes initiativer til samtale, udvider deres horisont med opfølgende åbnende spørgsmål og hos de børn, som ikke selv tager initiativ, skaber vi rammer for, at de også kan komme på banen ved at have små lege- og spisegrupper med én voksen tilknyttet, som kan sørge for, at alle børn bliver set og hørt og lærer at lytte til de andre børn også.

Vi sætter en ære i at være sproglige rollemodeller, så børnene hver dag møder et varieret og tydeligt sprog, de kan indsamle i deres sproglige værktøjskasse og selv anvende i leg og aktiviteter med andre børn. Desuden er det vigtigt for os, at det fysiske læringsmiljø er indrettet, så det indbyder til leg og samtale ved fx at være inddelt i små legekroge med inspirerende materialer og billeder i børnehøjde og at, de voksne er på gulvet i øjenhøjde med børnene. Af planlagte aktiviteter omkring sprog og kommunikation kan nævnes dialogisk læsning, sang, rim og remser i den daglige samling og ugens bog eller sang. I børnenes egen leg sætter vi ord på deres handlinger og deres perspektiver, så alle børn får øje på andres motiver og deres egen indvirkning på de andre børn. Samtidig giver det også mulighed for at gribe hinandens gode ideer og udvikle legen og sproget.  

Krop, sanser og bevægelse

De to overordnede mål for læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægeglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

(BEK 968 af 28/6 2018 § 9)

I vuggestuen Frederiksgården arbejder vi meget med styrkelse af barnets selv-hjulpenhed og bevægelse både ude og inde. Mottoet er er, at ”når man kan, så skal man” – forstået på den måde at vi skal støtte det barnet selv kan, give barnet tid og stimulering til at øve sig. Det betyder bl.a. at børnene, når de ækan, selv kravler op i krybben, op på puslebordet, og går rundt på legeplads og på stuen. De lidt større børn øver sig også i af- og påklædning, kravle op og ned ad stole, at gå på toilettet ved bleskift, og at gå selv, når vi er på tur. Vi har masser af bevægelse i hverdagens planlagte og spontane aktiviteter. Det kan være, vi sætter musik på og danser, at vi laver en motorikbane på hele stuen eller gangen, snurrer rundt på voksenstolene eller smutter i motorikrummet i kælderen og tumler, rutsjer og løber rundt.

Udenfor på legepladsen er der også mange motoriske udfordringer. Vi har bl.a. rutsjebane, gynge, trampoliner og kuperet terræn, så alle børn kan finde udfordringer, der hvor de er udviklingsmæssigt. Vi lader børnene så vidt muligt selv klare udfordringer og støtter i det omfang, der er brug for det, for at de tør prøve lidt vildere udfordringer. På legepladsen igangsætter vi også motoriske lege, som fx. forhindringsløb, balancegang på sandkassekanten, fredagsdans og grave-ekspeditioner i sandkassen. Vi taler ofte med børnene, om hvilket tøj, der passer til årstiden og vejret og spørger ind til, om de fryser eller har det varmt, så de får en bevidsthed om egne kropsfornemmelser. På ture øver vi os sammen med børnene bl. a. i at gå på forskelligt underlag, udholde længere gåture, løbe, liste, hoppe, trille og at gå på trapper. Især de børn, som ikke af sig selv bevæger sig ud i nye motoriske udfordringer, får hjælp, inspiration og støtte af de voksne indtil, de mestrer det selv.

Natur, udeliv og science

De to overordnede pædagogiske mål for læreplanstemaet natur, udeliv og science er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at oplevet menneskets forbundethed med naturen. Og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

(BEK 968 af 28/6 2018 § 11)

I vuggestuen Frederiksgården betyder det i praksis, at vi er meget ude både på legeplads og ture i området. Vi bor tæt på både skov og strand, og bruger disse steder til at lade børnene udforske naturen sammen med støttende voksne, som kan sætte ord på fx forskellige træer og blade, dyr, årstider og vejrets skiften, mens børnene sanser, hvordan tingene føles og hvordan vejret påvirker dem. Vi leder sammen efter små bænkebidere under træstubbe, snakker fx om hvordan mus i skoven kan spise vores æbleskrog og at man skal passe på naturen og ikke smide skrald i den. Vi kigger på små og store træer og snakker om, hvordan de vokser med hjælp fra sol og regn. Måske planter vi også et agern eller en æblekerne i et engangskrus og følger denne proces i vores vindueskarm. Ofte laver vi også bål på legepladsen og tilbereder mad over bål. 

I dagligdagen taler vi om mængder fx, når vi deler et æble i halve og kvarte eller når fire børn skal dele otte stykker frugt. Vi kigger på regnbuen og snakker om farver og ser de små egern kravle rundt på legepladsen, når vi er inde. Det kan også være vi tæller træer på turen eller snakker om, hvor vi får vores mælk fra eller melet til vores eftermiddagsbrød.

Kultur, æstetik og fællesskab

De to overordnede mål for læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

(BEK 968 af 28/6 2018 § 13)

I vuggestuen Frederiksgården betyder det i praksis, at vi f.eks. prioriterer højt, at vores samlinger og aktiviteter giver plads til mange forskellige deltagelsesmuligheder. Vi snakker med børnene om, hvordan man kan gøre ting forskelligt, fx hvordan nogle gerne vil plaske i vand på badeværelset, mens andre kun vil mærke vandet med en finger. Vi leger rollelege, hvor børnene kan afprøve forskellige roller og danser til masser af forskellig musik, så de oplever forskellige genrer. Vi anvender iPads til at tage billeder og afspille musik, og børnene deltager i disse processer. I december har vi en fortælleramme omkring samlingen, hvor en lille nisse eller bamse laver løjer og putter godter i vores julesok. Vi bruger biblioteket som et attraktivt tur-mål, og kan også finde på at tage en tur på AROS. Vi laver mange kreative aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer, da det altid er processen, frem for produktet der er i centrum. Det resulterer bl.a. i abstrakte snemænd og fantasidyr og monstre med mange øjne og måske kun tre ben. Nogle gange kommer der ikke et produkt, fordi fortællingen var, at det skulle klippes til konfetti i processen. 

6. Det fysiske og æstetiske børnemiljø – øvrige rammer

”Det fysiske og æstetiske miljø bør invitere til leg, udforskning af omgivelserne og såvel fysisk aktivitet som fordybelse inde og ude. Den fysiske indretning bør være fleksibel i forhold til at kunne til bruges varierende pædagogiske formål, men bør samtidig muliggøre en kontinuitet i længerevarende lege og andre aktiviteter.

Det fysiske og æstetiske børnemiljø, inde som ude, er et fokusområde for os, da vi tror på, at både det fysiske og æstetiske børnemiljø er et vigtigt element, i forhold til at skabe så optimale lærings- og udviklingsbetingelser for børnene som muligt.

I Vuggestuen Frederiksgården er vi løbende optaget af at undersøge og afprøve hvordan vores fysiske og æstetiske børnemiljø kan optimeres.

Vi er i gang med at indrette flere mindre rum, så børnene kan deles i mindre grupper. Vi har blandt andet ryddet depotrum, så børnene får mulighed for leg og fordybelse i mindre afgrænsede rum og har fået etableret en skydedør, så et gangareal også kan gøres til et opholds-/spiserum. Vi har en kælder med plads til bl.a. fysisk udfoldelse, som er blevet akustik-forbedret og nu inddrages i ugens aktiviteter.

Vores legeplads er indrettet, så der er mulighed for læring og udvikling i små inspirerende læringsmiljøer f.eks. sandkasse, legehus, gynge, bakke med rutsjebane, trampoliner, bålplads, sansehave med frugttræer og bærbuske. På legepladsen er der højt til loftet og plads til både at søge fællesskabet og at finde små kroge hvor man kan være sig selv. At der på legepladsen er helt andre udfoldelsesmuligheder end indenfor er helt afgørende for barnets motoriske udvikling, naturforståelse, fantasi og kreativitet. Legepladsen forandrer udtryk nærmest dagligt efter vind, vejr og årstider, hvilket gør ude aktiviteter løbende foranderlige.

Vi bruger den aktuelle børnegruppe som pejlemærker til at få øje på om vores prioriteringer passer til børnenes behov og har løbende et blik på om det fysiske miljø fungerer. Vi har placeret spejle og billeder i børnehøjde, som giver anledning til dialog og fordybelse. Vi har indrettet nogle legeområder, så de tydeligt signalerer, hvad de kan bruges til, f.eks. legekøkken, ”Legoland”, læsekrog osv. Det gør rummet overskueligt for barnet og giver mulighed for at orientere sig og søge ro og fordybelse i legen. Andre områder stiller større krav til børnenes fantasi.

7. Børn i udsatte positioner – fælles pædagogisk grundlag

”Dagtilbud af høj kvalitet med gode pædagogiske læringsmiljøer har stor betydning for alle børn, men særligt for børn i udsatte positioner. Børn kan være i udsatte positioner af vidt forskellige grunde, og det pædagogiske personale og andre fagprofessionelle har ansvar for med tidlig, rettidig indsats at identificere børn med behov for en særlig opmærksomhed. Samtidig skal der arbejdes med rummelige fællesskaber, hvor alle børn har en naturlig plads. Børn i udsatte positioner skal støttes, så de både udfordres tilpas og oplever mestring i det almene fællesskab og efter behov også i mindre gruppesammenhænge med et særligt fokus. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at udsatte børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for dem. Kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen er betydningsfuld for alle børn, men i særlig grad for børn i udsatte positioner”.

Inklusion er både et børnesyn og en praksis. Det er afgørende, at det pædagogiske personale har viden om og indsigt i børn i udsatte positioner og en forståelse af, hvad der skaber en udsat position hos børn. Vi skal som personale være klar over, at børn i udsatte positioner kræver noget særligt af os alle. Vi skal sikre børnene en god plads i fællesskaberne. Vi skal måske gøre brug af interne og/eller eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale reflekterer over og tør tale om, hvorvidt vi i pædagogisk praksis er medvirkende til at mindske, opretholde eller skabe udsathed. Det pædagogiske personales nysgerrighed er afgørende – at være observerende og undre sig, prøve noget af i praksis for at blive klogere. Vi forsøger at se bagom en adfærd, der undrer. Det betyder, at vi justerer pædagogikken efter aktuelt behov, og at vi arbejder med fast struktur og fælles sprog, fx via Tegn På Læring II, data, Isbjergmodel, Robusthed og vedholdenhed.

Børn i udsatte positioner kommer ofte i vanskeligheder i forhold til at forstå de sammenhænge, de indgår i. Dette reducerer deres muligheder for at blive aktive deltagere/betydningsfulde medlemmer i børnefælleskabet. Det er de voksnes ansvar at sikre børnenes deltagelsesbaner ind i børnefællesskaberne. 

”Flere børn i udsatte positioner må først lære at lege for at kunne lære ved at lege”. Dette kræver en tydelig ramme og voksne, der møder barnet med kærlige øjne og mestringssprog. Vi arbejder med at skabe små grupper som giver mulighed for nærvær, overskuelighed og læring – her gør børnene sig erfaringer med regulering og selvregulering. Vi har aktiviteter med fokus på tur-tagning, gensidighed og kropslighed, som giver empati og forståelse for sig selv og andre og dermed opøver socialitets forståelse. Vi arbejder med børnenes selvhjulpenhed og vedholdenhed ved blandt andet at støtte og opmuntre dem, så de bliver ved, selvom det er svært. Vi har fokus på at bekræfte de gode bestræbelser og fejre de små sejre.

8. Forældresamarbejde – fælles pædagogisk grundlag

”Et godt forældresamarbejde om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er af afgørende betydning. Forældrene skal derfor både inddrages aktivt i og have indflydelse på dagtilbuddets arbejde. Samarbejdet sker både i form af det formelle bestyrelsesarbejde og i samarbejdet i hverdagen på tværs af dagtilbud og hjem om det enkelte barn, og om skabelsen af inkluderende børnefællesskaber.

I det daglige forældresamarbejde indgår også vejledning af og sparring med forældrene om, hvordan de understøtter deres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det pædagogiske personale og forældrene afstemmer forventningerne til hinanden og samarbejdet, med afsæt i den enkelte families behov, og alle skal opleve, at de bliver set, hørt og har indflydelse”

I forbindelse med opstartssamtalen med nye forældre er vi tydelige omkring at få afstemt gensidige forventninger til samarbejdet. Forældrene skal have kendskab til og indsigt i vuggestuens pædagogiske praksis og kerneopgave for at forstå barnets dagligdag i vuggestuen. I løbet af en uge formidler vuggestuen om aktuelle aktiviteter og pædagogiske emner i enten skrift, tale eller billeder på kommunikationsplatformen Aula, samt i dialogen ved afleveringer og afhentninger af barnet. Dette fungerer som den overordnede ramme for samarbejdet. Det er afgørende, at der etableres en åben og tryg relation mellem forældrene og vuggestuen. Forældrene er en helt afgørende ressource og samarbejdspartner. Den gensidige udveksling af viden om barnet, har stor betydning for at vi voksne i fællesskab lykkes med at skabe kontinuitet og helhed i barnets tidlige barndom.

Vi udviser troværdighed over for forældrene ved at gøre det, vi siger, og ved at sige det, vi gør.

I løbet af barnets tid i dagtilbuddet er der faste samtaler med et bestemt formål. De fleste samtaler tager udgangspunkt i Dialoghjulet, hvor både medarbejdere og forældre forbereder sig ved at udfylde Dialoghjulet. Derved når vi omkring mål for barnet, inden for de seks læreplanstemaer. Ved samtalen aftales eventuelle emner om barnets trivsel og udvikling, som vi løbende følger op på i den daglige dialog efterfølgende. 

Den daglige dialog – mundtlig og skriftlig – med forældrene prioriteres højt. Både for at involvere forældre i hverdagen og i det fokus, vi har for såvel børnegruppen som det enkelte barn, og for at kunne indgå i samarbejde om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi har en forventning om, at vi i dialogen med forældrene får de informationer om barnet og familien, som gør, at vi kan samarbejde bedst muligt om at støtte barnets trivsel. Både leder og pædagoger er altid til rådighed i forhold til vejledning og sparring med forældrene. Er der behov for en samtale om barnets trivsel, udover de planlagte samtaler, aftales en telefonsamtale eller en samtale i vuggestuen. Det er vigtigt, at det daglige møde ved aflevering og afhentning har barnet i fokus, og at andre specifikke problemstillinger drøftes derudover.

9. Inddragelse af lokalsamfundet- øvrige rammer

”Som led i arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet overveje, hvordan lokalsamfundet i form af f.eks. skoler, biblioteker, museer, idrætstilbud og -faciliteter, plejehjem, erhvervsliv mv. kan inddrages med henblik på at styrke dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø”.

Vi bruger lokalområdet vi er omgivet af. Vi benytter os af den korte afstand vi har til Højbjerg Bibliotek, som ligger i gåafstand fra vuggestuen. Her er vi løbende på besøg, hvor vi kigger i bøger og leger på bibliotekets børneafdeling. Vi deltager desuden i forskellige teaterarrangementer henvendt til børn i vuggestuealderen arrangeret af biblioteket.

Vores nærmeste nabo er Frederiks kirken og den omkringliggende kirkegård. Vi går ofte ture på de grønne områder på kirkegården, lærer børnene om kirkeklokkens ringen, hilser på sognegårdens gartnere og følger deres mange gøremål på tæt hånd. Vi deltager i kirkens traditionelle arrangementer såsom ”Sangens Dag” og julegudstjenesten, hvor børnene hører om Juleevangeliet.

Vi benytter de omkringliggende områder som Forstbotanisk Have, Mindeparken, Dyrehaven og stranden. På vores ture i området kommer vi desuden forbi f.eks. en pølsevogn, en frisør, et pizzeria, en dyreklinik, en tankstation, en bus-endeplads, som alle giver anledning til samtaler omkring hvad vi ser, hvad det er, hvad der kan købes, hvilke dyr bliver behandlet, hvorfor holder bussen der etc. Det giver inspiration til børnenes lege.

Vuggestuens legeplads er desuden åben uden for åbningstid. 

10. Sammenhæng til børnehaveklassen – fælles pædagogisk grundlag

”Sammenhæng i børnenes liv betyder, at skolen bygger videre på et tydeligt børneperspektiv, der tager over, hvor dagtilbuddet slipper: det skoleforberedende arbejde i dagtilbud handler især om, at der i børnenes sidste år i dagtilbud etableres pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter børnenes sociale kompetencer og færdigheder som vedholdenhed og fordybelse. Derved forberedes de på at møde nye sociale og faglige sammenhænge med tro på egne evner, nysgerrighed og gå-på-mod. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal også introducere til og give børnene mulighed for at udvikle faglige færdigheder i form af leg med bogstaver, tal, mønstre, former m.v.”.

Vi har fokus på at skabe gode overgange fra såvel hjem til vuggestuen samt fra vuggestuen til børnehaven. Jo mere overgange gøres lempelige og hensyntagende til barnets niveau, personlighed osv., jo flere gode erfaringer får barnet med sig. Gode erfaringer med overgange starter tidligt, og ruster barnet til den dag, hvor det f.eks. skal starte i børnehaveklassen.

I vuggestuen er det naturligt for børnene at møde tal, bogstaver, former og farver igennem hele dagen. Vi skaber pædagogiske læringsmiljøer, hvor vi har fokus på at synliggøre farver, former, tal og bogstaver. Det kan være i form af prisskilte ved legekøkkenet, vi kigger i bøger med figurer og former, vi synger sange om farver og tal, vi kigger på hinandens munde, når vi siger børnenes navne/forbogstaver og vi tæller på fingre.

11. Ledelse – øvrige rammer

”Ledelsen har ansvaret for, at personalet besidder viden og konkrete kompetencer til at kvalificere det pædagogiske læringsmiljø og til at inddrage forældrene. Ledelsen understøtter og kvalificerer faglige, pædagogiske refleksioner hos personalet via facilitering, sparring og løbende metodeudvikling med fokus på udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer og på at skabe stærkere læringsfællesskaber”

Vuggestuen Frederiksgårdens ledelse består af en dagtilbudsleder og en forældrebestyrelse. Ledelsens opgave er at gå forrest i implementeringen af nye tiltag, hvor lærerplanen er rammen, hvori stærkere fællesskaber udvikles med nye refleksioner og dialoger om praksis. Det sker i hverdagen, på koordineringsmøder samt personalemøder, hvor praksis drøftes og evalueres.

Dagtilbudslederen afholder årligt MUS-samtaler med medarbejderne, hvor der aftales faglige og personlige øvebaner.

Ledelsen tilrettelægger forældrebestyrelsens inddragelse i den pædagogiske lærerplan og sikrer dets godkendelse, ligesom forældrebestyrelsen har indsigt i og drøfter evalueringen af det pædagogiske arbejde.

12. Pædagogisk personale – øvrige rammer

”Det pædagogiske personale skal sammen skabe et pædagogisk læringsmiljø, hvor der er plads, tid og ro til at være barn. Det er hensigten, at legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed, samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læreprocesser, som barnet indgår i. For at kunne lykkes med dette er det centralt, at det pædagogiske personale i det interne arbejde både kan tage ledelse og give følgeskab”.

I vuggestuen Frederiksgården tilrettelægger og tilpasser vi læringsmiljøer, aktiviteter og rutiner, så de understøtter den aktuelle børnegruppe og barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi vurderer, hvor barnet er udviklingsmæssigt og har øje på børnenes individuelle behov. Vi er opmærksomme på hvilke børn, der har brug for at blive hjulpet i gang med en leg eller at indgå i relationer og støtter dem i deres øvebaner.

Vi organiserer os, så der er struktur og overblik over, hvem der gør hvad. Det giver ro til både børn og personale. Vi er rollemodeller og autentiske i samværet med børnene. Vi er bevidste om og aktivt deltagende og medskabende af, at barnet lærer hele dagen i alle situationer.

For at skabe et stærkere læringsfællesskab og en fælles udvikling af praksis, er det centralt at vi bliver ved med at fastholde fokus på børnenes læring og udvikling, at vi har et fælles sprog og en fælles forståelse, som er med til at styrke den faglige kultur. En kultur, hvor vi inspirerer hinanden, sparrer, videndeler, tør øve os og tale højt om det. Tilgange i den forbindelse er Kolbs læringscirkel, reflekterende dialoger, feedback og fokus på øvebaner.

13. Dokumentation og refleksionspraksis – øvrige rammer

”Professionel dømmekraft og en systematisk faglig refleksion over egen og fælles praksis er et vigtig grundlag for lokalt at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Refleksionen forudsætter, at man er nysgerrig og undersøgende på hinandens praksis, søger sparring og tilbyder hjælp. Samtidig skal man turde udfordre hinandens vaner og rutiner og gøre det naturligt at dele viden og ideer til nye løsninger på tværs. Med afsæt i refleksionen og en stærk feedbackkultur skabes der stærkere læringsfællesskaber”.

Vi vil videreudvikle vores praksis via reflekterende dialoger baseret på data. Metoden er med afsæt i Stærkere Læringsfællesskaber og Kolbs læringscirkel, hvor vi tager afsæt i antagelser, indsamler og analyserer data, der anvendes i de reflekterende dialoger og efterfølgende følges op af handlinger og tiltag. Med data imellem os, handler det ikke blot om, hvad vi synes og tror, men vi får et fælles sprog og en mere systematisk tilgang til at dele erfaringer og relevant viden og på den måde skabe et stærkere læringsfællesskab.

14.Evaluering og videreudvikling af praksis – øvrige rammer

”En evaluerende pædagogisk praksis handler om at udvikle kvaliteten lokalt i dagtilbuddet og i den enkelte gruppe, men også den samlede retning og udvikling af hele dagtilbudsområdet. Der skal være en balance mellem meningsfuld lokal dokumentation, refleksion over egen og fælles praksis og den fortsatte kommunale tilsynsforpligtelse i forhold til dagtilbud, der forudsætter, at der kan samles op og skabes et generelt billede af kvaliteten på tværs af dagtilbud i Aarhus kommune”.

For alle læreplanstemaerne gælder det, at vi for at evaluere på børnenes udbytte af vores pædagogiske indsats omkring det pædagogiske læringsmiljø i vuggestuen, kontinuerligt indsamler data. Det kan være praksisfortællinger, observationer, samtaler med forældre, målinger med pædagogiske redskaber, video og billeder mm. Vi analyserer data, reflekterer over det, og justerer indsatsen, så den hele tiden svarer til de delmål vi sætter os.

Der følges op på børnenes udbytte af vores arbejde med læreplanstemaerne ved at både forældre og personale udfylder materialet ”Hjernen og hjertet”, og efterfølgende koordinerer og drøfter barnets udviklingsstatus ved en samtale.

Vi benytter ligeledes metoden fra Kolbs læringscirkel, når vi har brug for at blive klogere på, vil udvikle eller evaluere på et emne.

Vi har fokus på at skabe og forbedre en reflekterende kultur blandt både ledelse og personale. Vi ønsker at skabe et trygt fællesskab, hvor vi løbende har en åben, konstruktiv og faglig dialog med hinanden, og dermed dygtiggøre os i forhold til den pædagogiske praksis.